Viser opslag med etiketten Dessert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dessert. Vis alle opslag

fredag den 16. marts 2012

Wellness æblemarmelade

Denne marmelade smager aldeles skønt, er billig og let at lave, nordisk (hvis man vælger danske æbler) og kalorielet
- hvad mere kan man forlange?



Du skal bruge

500 g æbler
½ dl vand
1 spsk Multisød
1 tsk kanel
evt. ½ tsk geleringspulver, f.eks. grøn Melatin



Udkern æblerne og skær dem i kvarte.
Kog dem møre i lidt vand (med skrællen på).
Bland Multisød, kanel og geleringspulver sammen i en kop.
Blend æblerne, drys 'kanelsukkeret' over
og giv marmeladen et kort opkog.


3 glas marmelade rigere, her er både til eget forbrug
og til en lille venindegave.


Tak til Bente fra wellness-opholdet for opskriften.

Tips: En hurtig dessert:
Da marmeladen kun indeholder frugt, kan man bruge
125 g af marmeladen med en lille klat DDV yoghurt.




mandag den 19. december 2011

Hurtig juleopsats med guf

På ca en halv time - alt incl. - kan du servere 'hjemmelavet juleguf''


Det kræver ikke den store beholdning - og da slet ikke af sukker og fedt ;-)

Tjek at du har:
Mandler
Multisød
Lakridspulver
DDV Knasbar
Mandariner
Evt. andre små frugter eller bær


Jeg indrømmer, at jeg allerede havde lakridsmandler -
hvilket nedsætter tilberedelsestiden med 20 minutter netto.
Men hvis ikke du allerede har lavet dem,
står opskriften længere nede på denne side.


Knasbaren skæres i skiver og forsynes med 1 drue-bær-mandarinbåd med en tandstikker.


Og frisk frugt pilles og lægges i nederste lag.


Tips: Du kan også bruge
pigeonæbler, tørret frugt, daddelkugler
i opsatsen. Pynt evt. med lidt gran.


fredag den 18. november 2011

Buffet i slankeklubben - fortsat

I alt 11 retter fik jeg fotograferet - der var også frisk frugt og kaffe....


Små muffins med bl.a. pesto og nigellafrø


Grønsagsstave med 2 slags dip


Varmrøget laksemousse


Limelaks med guacamole


Vaniljecreme med granatæble

Der er kalorieberegninger i bogen, men jeg lover, at alle gik derfra med en rigtig god fornemmelse af at have spist festmad uden at være blevet fede, trætte og tunge ;-)

KÆMPEROS TIL CAFÉ ALSION

torsdag den 17. november 2011

Buffet i slankeklubben

Jeg havde fået caféen på Alsion (Sønderborg) til at lave buffet efter opskrifter fra 'Spis dig slank - buffet'.


Agurkeruller med røget hellefisk, friskost og lakserogn


Karrysild med æble og sprødt rugbrød


En skøn, skøn grønsagssuppe med spidskommen


Majsblinis med stenbiderrogn


Rosenkål med røget laks og wasabicreme


Æbledessert med crumble, anrettet i espressokopper

- og vi er slet ikke færdige,
i morgen kommer resten.

mandag den 3. oktober 2011

Sharon dessert


Sharonfrugten er blevet lidt for blød, så i dag skal den blive til dessert


Jeg skyller den og piller blomsten af


skærer den i stykker og hakker den sammen med 100 g ylette


og får allerede nu den sødeste, blødeste vaniljeagtige creme


overhældt med lidt mosede bær, er desserten serveringsklar

Bonusinfo
Med 75 g bær er der i alt 200 kalorier i portionen,
fordelt på 15% protein, 73 % kulhydrat og 12% fedt.



onsdag den 28. september 2011

Bananpandekager

I dag har jeg fundet frem til en ny yndlingspandekage


med inspiration fra forhåndenværende ingredienser


30 g havregryn
1½ dl kogende vand
½ næsten overmoden banan
1 æg
1 lille tsk mel
lidt vaniljekorn


Hæld kogende vand over havregrynene, dæk skålen til med låg eller film
og lad 'grøden' trække i 10 minutter


tilsæt moset banan, æg, mel og vanilje og pisk let


Pas på, at panden ikke bliver for varm, når du steger pandekagerne,
for så bliver de vanskelige at vende. Der blev 7 af portionen.

Bonusinfo
Portionen indeholder 245 kalorier, fordelt på
20% protein, 52% kulhydrat og 28% fedt.

mandag den 12. september 2011

Bagte blommer med lakrids


De sidste blommer skal udnyttes optimalt


Dansk 'spätlese'



Du skal bruge
2 blommer
½ tsk marmelade
25 g DDV yoghurt
lidt multisød
½ tsk lakridspulver


Skær blommerne over og fjern stenen.
Læg stykkerne i et ovnfast fad og pensl marmeladen ovenpå.
Bag dem i en 200 grader varm ovn i ca 10 minutter.
Rør DDV yoghurt, multisød og lakridspulver sammen til en creme.


Spis lune blommer med iskold lakridscreme.

Bonusinfo
Desserten indeholdt 61 kalorier, fordelt på
13% protein, 58 % kulhydrat og 28% fedt.

torsdag den 8. september 2011

Kiwi is



Er kiwierne ved at være lidt trætte? 


 - så er de helt perfekte til at bruge til en frisk frugtis


Skræl dem - og blend dem


 Frys dem i sodavandsisforme


 og vær forberedt på at dele med børnene

PS: Hvis der skulle være en træt banan-nabo, bliver isen
kun bedre, hvis du bruger halvt af hver...

Bonusinfo:
1 is indeholder 57 kalorier, 7% protein, 81% kulhydrat og 12% fedt
Hvis du bruger halvt banan, indeholder
1 kiwi/bananis 67 kalorier, 7% protein, 86% kulhydrat og 7% fedt

søndag den 28. august 2011

Frugtsalat med mangocreme


Det er på tide at få tømt frugtskålen,


Og familien deltager gerne, når først salaten er lavet ;-)


Jeg skærer udenom mangostenen, så er skiverne lette at skrælle bagefter.

Til mangocreme bruger jeg

½ mango
100 g ylette
og blender det til en ensartet creme


Så snart, resten af frugterne er skåret i stykker,
og cremen hældt over - er desserten klar til servering.


Bonusinfo:

125 g frugtsalat og 1 portion mangocreme giver
172 kalorier, fordelt på 16% protein, 71% kulhydrat og 13% fedt.