Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag

mandag den 15. oktober 2012

Fit før træning juice

- at spise træningen bedre, lyder lige som mig....




Ét af de nye råd jeg har set, er dette...

Juice af
½ banan,
1 æble,
1 lille rødbede


Det hele kommes i juicepresseren. Bananen uden skræl, men ellers 'med det hele'.
Jeg har ikke haft banan i mine juicer før - spændt på resultatet...


Uhmm....
Syrlig æble-rødbedejuice med soft bananskum på toppen. Det er klasse!!

Juicen giver 'kalium og serotoninlignende stoffer (banan), æblerne giver energi og sukker, rødbede er godt for blodet og for din udholdenhed'.

Og træningen - gik faktisk rigtig fint. Første træning efter Eremitageløbet. Benene stadig lidt tunge, men gennemførte 5,5 km i under 7 min/km. Jeg er godt tilfreds.


mandag den 2. januar 2012

Brug resterne

Åh, hvor er det dejligt - rene grønsager - ren motion - og begge dele helt gratis


grønsagerne er jo allerede i skuffen


og skoene købte jeg i juli



nu har de løbet 481 km, så det kan da kaldes genbrug...


men de skal få lov at løbe 481 mere, før der købes nye



Dagens genbrugsret blev en råkost med dressing af
olie, lys balsamico og sennep.
Tilbehør rugbrød med røget helt (fisk).

Tips: Kom lidt frugt imellem grønsagerne, når du laver råkost. Maven er tilfreds i længere tid ;-)




søndag den 2. oktober 2011

For øjet som ser - brombærskud



På vandretur den første oktober, i 20 graders varme


kan jeg stadig finde brombær i hegnet


jeg hører fuglesang


og finder sommerfugle i brombærblomster


Hvor mange pærer kan du tælle i træet?


- nu er der i hvert fald to mindre...


og på vandet tegner sig en perfekt pil
mod bedre tider


- en dejlig tur og 400 g brombær rigere
denne første dag i oktober.


torsdag den 22. september 2011

Målbart

I april tilmeldte jeg mig 'Løb med DGI', et 30-ugers forløb.
-Startede på side 1 i 'bogen med begynderfejl'
og pådrog mig straks ømme skinneben.


-Trak stædighedskortet, da sneglen uden besvær overhalede mig,
og anskaffede bedre løbesko og kompressionsstrømper.


I dag løb jeg om kap med skraldebilen - og vandt.
Nu kan succes'en måles i tons
- fra snegl til skraldebil...
 
 

The sky is the limit.

torsdag den 11. august 2011

Regnvejrsdag


Hvordan er det nu lige med løbesko og regnvejr?

Et kig opad for at vurdere udsigten...



Der er huller i skylaget.

Jeg er fleksibel og venter et par timer.

Tager dog løbetøjet på, så jeg ikke glemmer min aftale...



... Og så afsted

Jeg fanger 3 dråber regn på turen, resten er sved.

Et glas kærnemælk er perfekt at dampe af på.


2 dl kærnemælk giver den optimale proteinmængde
til en kvinde på 65 kg.

Restitution og omdannelse af fedt, forstås...



Imens ansigtsfarve og sko matcher perfekt

ønsker vi dig en fleksibel dag...