mandag den 8. oktober 2012

Duck au vin

Der er tilbud på andelår i vistnok samtlige supermarkeder lige nu.
Genial gæstemad. Og billig.
Vinen er den rosé, som jeg nu må erkende, ikke skulle nydes i sommersol på terrassen. Den kommer til ære og værdighed her. Og grønsagerne er stort set, hvad der var i beholdningen....



Til 8 personer bruger jeg

2 dl magre, røgede skinketern
8 andelår
1-2 spsk cognac
2 gulerødder
300 g champignon
1 stort rødløg
3 fed hvidløg
4 dl rosé
4 dl andebouillon
timian - laurbær - persille
salt & peber


Skinketernene brunes og sættes til side.


Lårene deles i 3 stykker og brunes godt på alle sider.


Cognac'en hældes ved og antændes.


Grønsager, skinketern, vin, bouillon og krydderurter tilsættes og det hele bringes i kog.
Simrer stille en timestid, eller til andekødet er helt mørt.



Serveres med kogte ris og friske rosenkål og gulerødder.
Drikkevarer: isvand, hjemmepresset æblesaft og rosé.
Der er lagt op til en aften i gode venners selskab....





Ingen kommentarer:

Send en kommentar